STELLAS VOVSEKLIP
Trimme-racer
Ved trimning af pels, plukkes de døde hår af, for at give plads til nye hår. Det gør ikke ondt på hunden, da hårene allerede er døde. Ved en trimning hjælper vi derfor din hund af med de døde hår, da de fleste hunde ikke selv kan fælde de døde hår.
Hvis trimmepelsen derimod klippes, vil den gamle pels blive siddende i hårsækkene, og der er dermed ikke plads til, at ny pels kan vokse frem med den rigtige struktur. Man risikerer som hundeejer, at den nye pels bliver utrolig blød og på den måde mister vand- og skidtbeskyttende funktion.
Det er dog vigtigt at understrege, at visse hunderacer er udstyret med en pels, som det frarådes at trimme. Nogle af disse racer har en såkaldt medfødt “forkert” pels, som er blød eller allergisk reagerende ved trim.
Det er en skrøne, at trimmehunde ikke skal vaskes. Alle hunderacer skal vaskes regelmæssigt, men ved en trimmehund, må pelsen ikke vaskes 14 dage før trimningen, da hårsækkene så er åbne, hvilket resulterer i irriteret hud. Pelsen må ej heller vaskes 14 dage efter trimningen, da huden også kan blive irriteret.